Kvinder kæmper mod tvangsfordring traditionen

Unge mauritiske piger og kvinder kæmper mod den ældgamle tradition om at blive fedet op, fordi det er dårligt for deres helbred.

I det mauritiske samfund er det smukt at være en overvægtig eller fed kvinde. Kraftigere kvinder er mere socialt accepteret, de er rigere og har nemmere ved at blive gift. Dette skyldes tanken om, at jo større kvinden er, jo rigere er hendes familie, fordi de har råd til at fodre hende. Slankere og sundere kvinder er derfor mindreværdige, fordi de kaster skam over dem selv, deres familie og deres stamme for at have en sund vægt.

Denne skam har tilladt tvangsfodring, der hedder leblouh, til at eksistere i dagens samfund. I gamle dage blev kvinder tvunget til at drikke kamelmælk. I den senere tid skulle de spise store mængder mad som olieret couscous og fedende lammekød eller blev tvunget til at drikke ko eller gedemælk, indtil de kaster op. I dag fodres kvinder med kemikalier, som tidligere blev anvendt til at opfede dyr. Hvis kvinderne ikke indvilliger i at blive fodret, er der straf som følge.

En traditionel straf er at binde kvindens tæer, presse dem så det sender smerte igennem hendes fødder.

Desværre bliver mange af de unge kvinder så store for at gifte dem væk, at de kommer til at lide af højt blodtryk, diabetes og hjertesygdomme.

I dag er den yngre generation af kvinder, der lever i Mauritius’ byer, blevet opmærksomme på de helbredsmæssige farer ved leblouh og overvægt. Før kunne kvinder ikke gå nogle steder, men i dag modstår kvinderne den kulturelle tradition ved at gå og motionere. I byerne er kun 7 % af kvinderne underkastet leblouh, hvor tallet er så højt som 75 % på landet.

Eksperter advarer om, at det mauretanske folk burde blive oplyst om de risici leblouh medfører. Dette gælder især de uuddannede landsbyboere i fjerntliggende områder, som stadig følger traditionen om at tvangsfodre.