Herpes genitalis er en udbredt kønssygdom, fordi den er yderst smitsom men ikke altid giver symptomer med det samme. Undersøgelser viser, at omkring 80 % af mennesker med Herpes genitalis ikke er klar over, de er smittet. Når du først er smittet med sygdommen, kan du opleve symptomer indenfor de første par dage, hvor andre kan gå i måneder eller år, før de viser tegn på sygdommen.
Ligesom forkølelsessår forårsages Herpes genitalis af Herpes simplex virus (HSV), der viser sig ved rødme, væskende blærer og sår. Nogle mennesker er heldige og oplever aldrig alvorlige symptomer, hvor andre kan opleve flere udbrud om året.
Selvom der ikke er en kur mod Herpes genitalis, findes der en række effektive behandlinger, som ikke alene kan behandle symptomerne men også kan få virussen til at gå i en dvale tilstand. Både Famvir og Valtrex kan hjælpe dig med at bekæmpe Herpes genitalis i den grad, at sygdommen sjældent viser symptomer.
I de fleste tilfælde spredes Herpes genitalis ved ubeskyttet samleje. Sygdommen kan smitte fra hud til hud ved berøring af et område med aktive symptomer. Derfor kan du blive smittet, uden at penetration har fundet sted. Herpes genitalis kan også videregives via oralsex.
Symptomerne på Herpes genitalis er værst ved de første udbrud. Disse symptomer kan vare i op til 20 dage, medmindre du anvender en effektiv behandling. De første udbrud inkluderer symptomer som sår på kønsdelene, røde væskende blærer, udflåd, smerter ved vandladning og feber.
Ved senere udbrud er symptomerne ikke så alvorlige, men de kan stadig være ubehagelige. Du rådes stadig til at tage en behandling for at undertrykke symptomerne og virus. Senere udbrud inkluderer symptomer som røde sår, vabler og en kløende eller brændende fornemmelse omkring dine kønsorganer.
Selvom virussen kan ligge i dvale i lange perioder, kan den blive aktiv når som helst. Når virussen bliver aktiv opstår symptomerne. Der er ikke en præcis forklaring på, hvad der forårsager udbrud, men visse faktorer menes at være potentielle udløsere. Disse inkluderer træthed, stress, angst, overdrevent alkoholforbrug og direkte sollys på dine kønsorganer. Hyppigheden og alvorligheden af udbrud aftager over tid, og bliver især mindsket ved brug af en behandling.
Desværre findes der ingen kur mod Herpes, og derfor vil sygdommen blive i kroppen resten af livet. Dette kan lyde skræmmende, men de fleste personer med Herpes simplex virus mærker ikke meget til det. Hvis du bruger en behandling, der passer til dit behov, kan du bekæmpe symptomer eller sende virus i dvale på lang sigt.
121doc tilbyder to effektive behandlinger, der kan forhindre et fuldt udbrud af Herpes genitalis. Disse hedder Famvir og Valtrex. Begge behandlinger kan lindre smertefulde symptomer og forhindre spredning.
Valtrex
Valtrex er en behandling, der kan lindre ubehagelige symptomer indenfor 24 timer. Indenfor 5 dage forsvinder symptomerne som regel helt med Valtrex.
Famvir
Famvir er en forebyggende behandling mod Herpes Genitalis. Tager du Famvir 500mg ved de første tegn på et udbrud, kan du forhindre et fuldt udbrud indenfor 24 timer. Famvir findes også i mindre doser til personer, der oplever hyppige udbrud.
Hvis du af en eller anden grund har brug for at kontakte vores team, er du velkommen til at kontakte os.
